Briller med attitude...


  • Emmanuelle Khanh
  • la Eyeworks
  • Pugnale
  • Sabine Be
  • Om MI Eyewear
  • Kontakt

LA Eyeworks






l.a. Eyeworks blev grundlagt tilbage i 1979. Det hele startede med en butik på Melrose Place i Los Angeles. Det skulle blive starten på en nu mere end 40 årigt langt samarbejde mellem 3 skønne kvinder: Gai Gherardi, Barbara McReynolds og Margo Willits. De to førstnævnte som design-duo (begge medlemmer af det prestigefuldte CFDA Råd / The Counsil of Fashion Designers of America), mens Margo har stået i spidsen for udviklingen af den kommercielle side af forretningen.


l.a. Eyeworks fremstiller fantasifulde og unikt udformede brillestel, der rykker ved folks traditionelle brilleopfattelse. Deres designs har vundet priser og er kendt for sine dristige former, fantasifulde materialevalg og udtryksfulde farvebrug.


Med et legende og provokerende bagkatalog er l.a. Eyeworks kendt af brilleelskere over hele verden, og de har sågar infiltreret de højste tinder indenfor popkulturen lige fra modescenen over litteraturen til kunst og film. Alt sammen forankret i det legendariske motto: "Et ansigt er som et kunstværk. Det fortjener en fantastisk ramme".


Kendetegnet for l.a.Eyeworks kollektionen er dens fleksibilitet og bredde. Fordi Gai og Barbaras designs både rummer de arketypiske faconer og mere udtryksfulde og udforskende designs, appellerer kollektionen også til to forskellige kundetyper; de der søger et mere traditionelt look med et moderne “touch”, og de mere “rutinerede brille-aficionado’s”, der søger det unikke. Det er værd at nævne, Gai og Barbara begyndte deres karriere som optikere, og at l.a. Eyeworks blev født fra en enkelt butik på Melrose Avenue. Som de selv siger: "l.a.Eyeworks er designet af optikere til optikere.”


MI Eyewear har repræsenteret la Eyeworks i Skandinavien siden 2019



Gå til la Eyeworks website



A face is like a work of art.
it deserves a great frame.







Grankogle Alle 8, 2670 Greve
Telefon: 24 43 68 44 / majbritt.ingemann@gmail.com
CVR DK32993095 / MI Kompagni



MI Eyewear v/ Majbritt Ingemann